A Manifesto — 2020 Edition
Vi, underskriverne, er designere, som er opvokset i en verden, hvor vi sætter profit over mennesker og planeten i et forsøg på at smøre kapitalismens hjul og holde maskinen kørende. Vores tid og energi bliver i stigende grad brugt på at skabe efterspørgsel, udnytte befolkninger, udvinde ressourcer, fylde lossepladser, forurene luften, fremme kolonisering og drive vores planet til dens sjette masseudslettelse. Vi har bidraget til at skabe trygge, lykkelige liv for nogle af vores artsfæller og tilladt skade på andre; vores design er til tider med til at ekskludere, eliminere og diskriminere.
Mange designlærere og -professionelle opretholder denne ideologi; markedet belønner den; en bølge af imitationer og "likes" forstærker den. På opfordring anvender designere deres færdigheder og fantasi til at sælge hurtig mode, hurtige biler og hurtigmad; engangskopper, bobleplast og uendelige mængder af engangsplastik; fidget-spinners, færdigretter og næsehårstrimmere. Vi markedsfører usunde kropsidealer og diæter; produkter og apps, der fremmer social isolation og depression; forbruget af ubalancerede fødevaresystemer; vi sælger piller til at tage og en rullende nyhedsstrøm, der aldrig stopper ... og derefter et ønske om at forbruge det hele igen og igen. Ja, kommercielt arbejde har altid betalt regningerne, men mange designere har i høj grad ladet det blive sådan, de arbejder. Dette er så, hvordan verden opfatter design.
Mange af os har i stigende grad ubehag ved denne opfattelse af design. Af den grund opfordrer vi til en klar ændring i, hvad og hvordan designere designer. Klimaforandringer er kritisk sammenflettet med klasse, race og kønsbaseret dominans, vi kan ikke længere kun gå efter bæredygtighed, vi skal skabe nye systemer, der retter op på og reparerer det, der allerede er sket.
Hvad vi skal gøre
Vi skal udfordre historien, processerne og etikken bag design og udvikle nye, kreative evner, ressourcer, samarbejder og designsprog.
Vi skal støtte fællesskabernes indsats for at fremme retfærdighed, forbedring, sameksistens og gensidig respekt.
Vi skal forstå, at vi ikke er uden for naturen, vi er en del af et komplekst system, og vores handlinger skal afspejle den viden.
Vi skal vende vores professions prioriterer på hovedet til fordel for en mere inkluderende, empatisk og engageret form for handling – et skift i mindsettet, der rækker længere end blot bæredygtighed – men mod regenerering, udforskning og samskabelse af et sæt af usammenlignelige socialmiljømæssige relationer.
Vi skal forpligte os til at genskabe forbindelsen mellem design, produktion, distribution og brugen af de ting, vi designer til kloden og alle dens indbyggere.
Vi skal fokusere vores evner på en økologisk civilisation for en bedre eksistens for menneskeheden.
Vi mener, alle disse principper bør integreres i de mange forskellige designuddannelser.
Vi anerkender den komplekse designnatur, som har mange facetter og udfald. Vi vil ikke suge al glæden ud af livet. Men vi foreslår en omvendt prioritering til fordel for en mere brugbar, generativ vækst og retfærdig måde at designe på.
I 1964 underskrev 22 visuelle kommunikationsfolk, unge som gamle, det oprindelige oplæg om, at vores evner skal værdsættes. I 1999 underskrev 33 designere og kommentatorer en opdateret version af “First Things First”, som blev udgivet i magasiner verden over, og dokumentet tiltrak hundredvis af underskrifter online. I 2014 - på 50-årsdagen for manifestet - havde over 1600 designere over hele verden fornyet deres forpligtelse til manifestet.
Med den fortsatte ødelæggelse af planetens essentielle leveområder er dette budskab kun blevet mere presserende. Mens vi fejrer 50-årsdagen for Earth Day, fornyer vi de tidligere manifester med et mere presserende behov for handling, når vi ser på effekterne af klimakrisen, der udfolder sig. Det er afgørende, at vi handler på klimakrisen nu.